Lokaleudlån
Foreninger og klubber der henvender sig til målgruppen har mulighed for at låne lokaler efter Seniorgårdens lukketid.
Klik på det ønskede punkt herunder for at vælge det, du vil vide mere om.
Aktivitetscentrenes lokaler udlånes til nævnte grupper, efter følgende prioritering:
- Foreninger og klubber, hvis formål retter sig mod pensionister eller borgere over 60 år eller hvis arrangementet henvender sig til pensionister og borgere over 60 år.
- Frivillige, foreninger eller netværk inden for det social og sundhedsmæssige område.
Det er ikke muligt, at benytte lokalerne til private formål.
Vi har følgende lokaler på Seniorgården.
Det er muligt at komme omkring i kørestol i hele centret. Der er sliske ved hovedindgang og automatisk døråbner.
Caféen med anretter-køkken
Et lyst lokale med borde og stole. Her er der mulighed for at købe kaffe i kaffeautomaten. Der er service til 85 personer.Salen
Salen er godkendt af brandmyndighederne til 150 personer. Med bord opstilling er der plads til max. 75 personer, med opstilling på stolerækker er der plads til max. 125 personer. I salen er der mulighed for at benytte av-udstyr. Der er adgang til Wi Fi. Desuden et depot rum med ekstra stole, borde, gymnastikredskaber og bobspil.Toilet
Et af centrets toiletter er handicapvenligt.Kursuslokale 1 og 2
Et rum der kan deles op i to. Rummet er indrettet med stole, borde og skabe til opbevaring. Der er adgang til Wi Fi.Kursuslokale 3
Indrettet med 5 computere med internet adgang. Desuden adgang til Wi Fi. Desuden bord og stole til 8.Kursuslokale 4
Et hyggeligt lille rum, der er indrettet med en sofagruppe. Adgang til Wi Fi. Plads til 8 personer.
Haven er indrettet, så man kan komme rundt i kørestol og med rollator. I haven findes flere terrasser, højbede, en pavilion og en petanquebane.
Ansøgningsfrist er d. 1. oktober året før.
Her ansøges om lokaler fra d. 1. januar - december det pågældende år. Der gives svar på ansøgningen senest 1. november 2024.
Det er muligt, at låne et lokale efter ansøgningsfristen, hvis det er ledig.
Du kan kontakte personalet, for at høre, om de har en ledig plads til din forening.
Ansøgningsskema for 2024, er webtilgængelig - kan udskrives her
Ansøgningsskema for 2025, er webtilgængelig - kan udskrives her
Hvis du ikke kan læse ansøgningsskemaet, er du velkommen til at kontakte personalet her og få det gennemgået.
Det koster det at låne lokaler:
Lokalerne stilles til rådighed med el, varme, rengøring og det udstyr, der forefindes i rummet.
Gebyr for lån af café eller kursuslokalerne 1 og 2 eller kursuslokale 3: 30 kr. pr. time.
Gebyr for lån af salen: 55 kr. pr. time
Hvis det på forhånd er aftalt, kan køkkenfaciliteter samt service benyttes.
Gebyret betales kvartalsvis via Mobilepay eller RKSK-betalingskort (kontakt evt. personalet ved tvivl, eller behov for andre betalingsformer
Nøglen til huset kan afhentes 1 til 2 hverdage før arrangementet og skal afleveres umiddelbart efter lån.
Hvis du booket mere, end du skal bruge
Den enkelte forening er forpligtet til at framelde timer, som der af en eller anden grund ikke gøres brug af.
Frameldingen skal ske senest 1 uge før.
Hvis timerne ikke er rettidig afmeldt, vil der blive opkrævet fuld gebyr for timerne.
Ordensregler for leje af Seniorgårdens lokaler
Der påhviler alle brugerne af lokalerne et stort medansvar.
Brug af lokalerne:
Lokalerne forlades opryddede
Borde og stole skal stilles på plads (se opstillingsplan)
Bordene skal tørres af
Gulvene skal fejes. Der er en kost i depotet ved salen og i køkkenet
Brug af køkken:
- Hvis det på forhånd er aftalt, kan køkkenfaciliteter samt service benyttes
- Det vil forekomme, at flere foreninger benytter køkkenet på samme tid
- Efter brug skal opvasken klares og servicen sættes på plads
- Poserne i skraldespandene skal skiftes. Der bindes for de brugte poser, som stilles i køkkenet
- Kaffemaskinen skal slukkes og rengøres
- Det er muligt at købe kaffe, te og kakao i kaffeautomaten
Husk, at I har ansvaret for at lukke vinduer og låse dørene.