Mandagsgruppen

(mandag kl. 19 – 21.30)

Vi er en lille flok voksne piger, der mødes i Aktivcentret hver mandag, hvor vi hygger os, udveksler gode råd og lærer af hinandens erfaringer med håndarbejde.

Vi tager vore igangværende håndarbejder med og hækler, strikker og knipler.

I aftenens løb får vi en kop kaffe/te med brød, som vi skiftes til at stå for.

Har du lyst til at være med er du meget velkommen, vi vil gerne være flere.

Kom ind en hvilken som helst mandag aften og prøv om det er noget for dig.