Nyhedsbrev Aktivitetsgården TarmKære medlemmerVi håber I alle har nydt sommeren og glæder jer til at komme i gang igen med alle spændende aktiviteter og arrangementer på Aktivitetsgården. Åbent Hus- Mandag d. 18. august kl. 9.00-11.00 holder vi åbent hus og vi glæder os til at byde nye og tidligere medlemmer velkommen.
Der er mulighed for at møde de frivillige, få introduktion til de forskellige aktiviteter, få en rundvisning og købe medlemskort. Der serveres gratis kaffe og 1 rundstykke. Brunch med hygge og musik- Torsdag d. 28. august kl. 9.30 indleder vi efterårets arrangementer med Brunch, hygge, musik og intro til efterårets program.
Menuen består af: - Scrambled egg og pølser
- Varm leverpostej, bacon og svampe
- Brie, skæreost og Marmelade
- 2 slags pålæg med grønt
- Rugbrød, boller, smør
- Pandekager, sirup
- Frugtfad
Der serveres juice og kaffe og du kan købe en lille ”skarp” Pris: - Medlemmer 100 kr
- Øvrige 130 kr.
Billetter købes senest d. 21. august ved personalet. NyhederVi byder igen i år på en række spændende aktiviteter. Der er kommet nye til og der er sket lidt ændringer i forhold til frivillige f.eks. kan nævnes: - Mandag eftermiddag i det kreative værksted kan du nu også lære at hækle og lave papirs blomster udover de vante ting som knipling, strik, cykelslanger m.m.
- Mande gymnastik flyttes fra mandag eftermiddag til torsdag eftermiddag og har et stærkt træner team med Lisbeth og Karl Moeskjær
- Vi opstarter et nyt koncept der hedder "Solo og sammen", hvor der er mulighed for et fællesskab med andre enlige.
Se i øvrigt alle gode tilbud på hjemmesiden https://aktivitetsomraadet.rksk.dk/tarm Husk at medlemskortet skal fornyes.I år skal det være grønt. Den koster 420 kr. og der kan betales med kontant, mobil pay og det blå RKSK kort. Venlig hilsen Personalet Aktivitetsgården Tarm
|