Nyhedsbrev Aktivitetsgården TarmNyhedsbrev uge 21Kære alleSeniorfestivalAllerførst tusind tak for den enorme opbakning vi igen i år oplevede under Seniorfestivallen. Det er en fornøjelse at arrangere noget, der bliver taget så godt i mod. - Vi er meget modtagelige for feedback og gode ideer til en evt. gentagelse.
AflysningFredagens Cafe med Svend Aage Steffens er aflyst. Vi forsøger at lave en ny aftale med Svend Aage på et senere tidspunkt. Flot gåtur ved Skaven strand- Bente og Ole har arrangeret en gåtur på ca. 4. km ved Skaven strand tirsdag d. 3. juni kl. 14.00.
Man mødes på havnen. Efterfølgende vil der være kaffe og kage, som koster 15 kr. og betales på stedet til Bente og Ole. Har du brug for kørsel eller har du plads i bilen oplyses dette ved tilmelding, som skal være til personalet på Aktivitetsgården senest dagen før altså mandag d. 2. juni. Banko- Sædvanen tro har vi banko første onsdag i måneden, så sæt kryds i kalenderen d. 4. juni kl. 14.00-16.15.
Plader koster 10 kr. Der kan købes kaffe og brød. Sommerfest- Vi glæder os til en hyggelig aften i godt selskab onsdag d. 11. juni kl. 17-20.30.
Der serveres en grill menu og islagkage. Der vil være god musik ved husorkesteret. Billetter købes senes d. 4. juni og koster 165 kr. for medlemmer og øvrige 195 kr. Mød op så vi kan ønske hinanden en god sommer. Hilsen Personalet Aktivitetsgården Tarm |